Vi er glade for at kunne præsentere Steen Schøn med oplægget Danske statsisbrydere 1923 til 2013 til Maritimhistorisk Konference 2022.
I en tid før broer bandt Danmark sammen, var fragt-og passagertransport mellem landsdelene afhængige af at sunde og bælter altid var åbne. Statsisbryderne spillede en vital rolle med dette arbejde under de hårdeste isvintre i perioden. Oplægget forsøger at afdække deres virke og betydning og søger også efter en eventuel særlig “isbryderkultur” blandt de søfolk, der sejlede på dem. Steen Schøn er historiker med erfaring indenfor bl.a. middelalder-, søfarts- og orlogshistorie.

